KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsbevægelse, der tilbyder børn og unge aktiviteter lokalt, lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA.
I KFUM og KFUK møder du kristendommen gennem fortællinger og aktiviteter. Vi sætter dialog og rummelighed i centrum, og der er plads til alle. Det kan udtrykkes således:
"Børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem."
Talemåden udtrykker vores forankring i det kristne, men også vores åbenhed, da det ikke er et krav, at man tror på Gud for at være medlem af KFUM og KFUK. Men vi vil gerne give alle muligheden for det.
KFUM og KFUK formidler det kristne budskab på en måde, der er relevant for børn og unges liv og hverdag.
I alt har KFUM og KFUK cirka 9.000 medlemmer i Danmark, heraf 1.500 frivillige ledere fordelt på ca. 130 foreninger i hele landet.
Hvert år er vi i berøring med 65.000 mennesker, og 12.000 børn og unge under 30 år deltager hvert år i længerevarende aktiviteter og fællesskaber, som KFUM og KFUK står bag (begge tal er inklusiv vores egne medlemmer).
Medlemstilbud
Som medlem af KFUM og KFUK modtager du en række tilbud om events, lejre, aktiviteter og festivaler, og du får vores medlemsblad tilsendt med posten fire gange om året.
Du får nye venner i et fællesskab, hvor du kan udvikle dig som menneske. Du får adgang til kurser, der udvikler dig personligt, som leder og som holdspiller.
Læs mere om at blive medlem
Stort frivilligt engagement
KFUM og KFUK i Danmark er båret at et stort frivilligt engagement.
Du kan arbejde som frivillig i KFUM og KFUK på mange forskellige måder. Her kan du gøre en forskel for børn og unge – samtidig med, at du er en del af et inspirerende og sjovt fællesskab.
Bliv f.eks. frivillig cafémedarbejder, børne- eller teenleder, tekstforfatter, frivillig på lejr, musikansvarlig eller diskomedhjælper.
Læs mere om at være frivillig
Del af YMCA og YWCA
KFUM og KFUK er en del af verdens største og ældste ungdomsbevægelse, YMCA og YWCA, med 45 mio. medlemmer i 125 lande.
Som medlem af KFUM og KFUK i Danmark har du mulighed for at møde andre unge fra hele verden, og du kan engagere dig i vores udviklingsprojekter for verdens fattige. Du kan f.eks. blive frivillig på internationale events og camps.
Hvert år tilbyder KFUM og KFUK rejser og volontørophold i udlandet.
Læs mere om vores globale fællesskaber
Bag om KFUM og KFUK
KFUM og KFUK står for Kristelig Forening for Unge Mænd og Kristelig Forening for Unge Kvinder. KFUM og KFUK har eksisteret siden 1878 og er den ældste af de forskellige KFUM og KFUK-organisationer i Danmark.
I Danmark findes der 8 selvstændige organisationer med rødder i KFUM og KFUK, der udover os fx tæller KFUM-Spejderne og KFUKs Sociale Arbejde. Organisationerne har hvert sit speciale og løser vidt forskellige opgaver, men de bygger alle på et stort frivilligt engagement.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.315 andre, og opret dig gratis i dag.